NYT:
Book online fup foredrag.
Alle foredrag bliver skræddersyet til jeres firma. Under forberedelsen holders der et web eller telefonmøde og herefter foretager svindleren al nødvendig research.
Svindlernes ekspert holder bl.a. foredrag om Optimering af kommunikation, Strategi og forretningsudvikling, LEAN, effektivisering, ledelse og trivsel.
Varighed ca. 15 min.
Se video eksempel til venstre.
Foredrag på en helt ny måde!
Svindlerne har specialiseret sig i at holde ”falske foredrag” til konferencer, kick-off, personaledage og events. Foredragsholderen fra Svindlerne, vender jeres virksomheds situation 180 grader.
Et svindler-foredrag udspiller sig ved, at en ekspert med et imponerende CV møder op iført sort Armani-habit, stor arrogance og en professionel Power-Point-præsentation. Han bliver introduceret af chefen, hvilket underbygger foredragsholderens troværdighed. I introduceres nu til et foredrag, om et emne, som er aktuelt for jeres organisation; det kan være alt fra optimering af kommunikationsprocesser, organisationsændringer, en ny markedsføringsstrategi – eller noget helt fjerde.
Men foredragsholderen er i virkeligheden skuespiller, og han tager jer med på en følelsesmæssig rutsjebanetur, som I ikke har oplevet før.Udover at det er en utrolig sjov oplevelse at få sammen med kollegerne, giver det samtidig en unik mulighed for at få vendt aktuelle emner i organisationen 180 grader - og ikke mindst - at få grinet af jeres egen situation i samlet flok, samtidig med at autoritetstrioen bliver udfordret til det yderste.
Bag Svindlerne står skuespiller Allan Larsen. Allan har mere end 20 års erfaring fra scene og tv. Han er desuden uddannet Akademimerkonom i international handel og markedsføring; har studeret ledelse på Columbia University; ledelse og filosofi på CBS - samt retorisk strategi på Aarhus Universitet. Allan er også medlem af foreningen Mensa.
Udtalelser fra kunderne siger vist det hele:
”At have besøg af Svindleren var en fantastisk oplevelse for hele organisationen. Det var imponerende at opleve den proces de enkelte medarbejdere gennemgik, fra alvorlig og opmærksom deltagelse over frustration og vantro til en befriende forløsning i latterkrampe. Sjældent har et indlæg brag sindene i så voldsomt oprør og givet os alle en så stærk fælles reference.”
Finn Rasmussen, Country Head, Mercer
“Kære Allan. Tusinde tak for et fantastisk foredrag til vores Kick-Off. Det var simpelthen bare en super god oplevelse. Er du klar over, hvor mange roser du har fået herfra….. jeg lover dig – de er vilde med dig. Og alle blev virkelig snydt af dig…. Som nogle sagde; Ja når man er så intelligent, så grænser det jo nogle gange til det sindssyge….. og det var sådan mange opfattede dig i starten. Jeg håber virkelig ikke det er sidste gang jeg skal opleve et svindlerforedrag – det var bare fantastisk!”
Jane Thejlman, Human Resources Manager, NORRIQ
Om foredragets forløb
Til et foredrag fra Svindlerne opbygges en PowerPoint-præsentation på minimum 100 slides.
Et svindler-foredrag forløber over følgende fire faser:
I etableringsfasen starter foredraget absolut seriøst ud. Foredragsholderen etablerer sig med stor autoritet. Foretager en gennemgang af virksomhedens situation, f.eks. økonomiske nøgletal og identifikation af problemstillingen.
Efter nogen tid bevæger foredraget sig glidende over i normbryderfasen, hvor vinklingen af emnet bliver præget af flere og flere klicheer samt spredte selvmodsigelser fra foredragsholderens side.
Den tredje fase er absurditetsfasen, hvor vinklingen vendes 180 grader. Foredragsholderen bliver alt for privat i sin formidling og absurditeterne drysses med rund hånd.
Til sidst følger afsløringsfasen, hvor filmen knækker og foredragsholderen viser sig som absolut utroværdig og opblæst – og forløsningen indfinder sig hos kollegerne.
Det er intelligent og satirisk underholdning med indhold, hvor virksomhedens aktuelle emner bliver vendt på en ny og underholdende måde - og I får rusket godt og grundigt op i autoritetstroen.
Book Svindlerne til jeres næste arrangement!
Du er altid meget velkommen til at kontakte Bookinghuset telefonisk for priser, yderlig information, ledighed, booking m.v. på 75 91 00 86
Alternativt, kan vores bookingformular ligeledes udfyldes - alt sammen ganske uforpligtende.
Vi vil derefter vende tilbage med information om pris samt hvorvidt Svindlerene kan bookes på datoen.