Komiker og retoriker Allan Larsen optræder i rollen som fynsk kommunikationsekspert med speciale i anerkendende kommunikation, optimering af kommunikationsprocesser og optrapning af konflikter.
Lektor Larsen gennemgår og analyserer hverdagssituationer fra jeres arbejdsliv, og hans foredrag foregår altid i samspil med publikum. Den selvglade lektor deler rundhåndet ud af sin eksorbitante viden og spidder de områder, hvor I skal stramme gevaldigt op.
Tag fusen på dine kollegaer på næste konference, kursus eller personaledag og få en oplevelse, I sent glemmer. Det er absurd. Det er begavet. Og det er sjovt.
Allan Larsen har en unik baggrund som skuespiller og akademiker.
Allan Larsen er uddannet skuespiller og master i retorik og kommunikation fra Aarhus Universitet. Han har desuden læst organisation, ledelse og filosofi på CBS og Columbia University. Allan Larsen mestrer både organisationssproget og den klassiske konsulent-lingo. Han har medlemskort til Mensa.
Allan Larsen har allerede holdt flere hundrede fake-foredrag, og blandt kunderne er både ministerier, styrelser, kommuner, brancheforeninger, virksomheder og erhvervsforeninger. De booker ham, fordi han er slagkraftig, underholdende og vanvittigt morsom - og fordi han samtidig sætter fingeren på pulsen hos de virksomheder, han underholder.
Book Lektor Larsen til jeres næste arrangement!
Du er altid meget velkommen til at kontakte Bookinghuset telefonisk for priser, yderlig information, ledighed, booking m.v. på 75 91 00 86
Alternativt, kan vores bookingformular ligeledes udfyldes - alt sammen ganske uforpligtende.
Vi vil derefter vende tilbage med information om pris samt hvorvidt Lektor Larsen kan bookes på datoen.