MC Einar fik sit store gennembrud som frontfigur i gruppen af samme navn i 1988, hvor de udgav debutalbummet “Den Nye Stil”. Det var det første danske rapalbum og bød på hits som “En af den slags dage”, titelnummeret og “Provokerer, onanerer”.
I julen samme år ud-sendte de julesangen “Jul, det’ cool”, som er blevet en klassiker inden for danske jule-sange. Ifølge sangskriverorganisationen Koda var sangen i perioden 2008-2012 den mest spillede julesang i radioen.
I 1989 efter fulgte albummet “Ahr Dér”, hvorfra blandt andet titelnummeret blev et hit, men allerede i 1990 gik gruppen i opløsning grundet interne uenigheder. Einar Enemark prøvede på egen hånd, men da han ikke var den store tekstforfatter – den opgave tog DJ Peyk sig af i bandet, og han dannede senere Østkyst Hustlers – skete der ikke noget. Enemark kom desu-den ud i misbrugsproblemer, som gjorde, at han var underdrejet i årevis.
Einar Enemark vendte dog tilbage til musikscenen i begyndelsen af 00’erne og optrådte blandt andet med forskellige udgaver af det gendannede MC Einar. I 2011 udgav han selv-biografien “Manden, der var MC Einar”, skrevet i samarbejde med musikjournalist Anders Houmøller Thomsen.
I 10’erne har Einar Enemark optrådt med det jazzinspirerede band KunTakt, som han også har udgivet to album med, senest “Åben dine læber” fra i år. Et album, som GAFFAs an-melder Ivan Rod tildelte fem stjerner og blandt andet følgende ord:
“MC Einar & KunTakt har med deres seneste album, åben dine læber, lavet noget af det bedste, jeg har hørt, siden Halfdan E og Dan Turèll i 1993 udgav deres epokegørende al-bum Pas På Pengene. Den klædeligt modne rapper Einar Enemark, og den uhøjtidelige trio KunTakt (Anders Bast, Jens Kristian Andersen og Thomas Præstegård) har – på baggrund af tekster af de to nu afdøde forfattere, Rune T. Kidde og Mark Hebsgaard – skabt et forrygen-de godt rap-jazz-spoken-poetry-album, som næsten i enhver forstand er som i forlængelse af Halfdan E’s og Dan Turèlls nu 23 år gamle perle.
Og så er vi fremme i 2018, hvor det første danske rap-album ”Den Nye Stil” i juni kunne fejre 30 års jubilæum og hvor det efterfølgende album med lande-plagen i 1989 ”Ahr Der” blev udgivet, – så Einar er i den grad sammen med de gamle musikere DJ Jan og Jesper Vildmand klar på at turnere i 2021 med masser af hits og stemningen fra dengang.
Book MC Einar til jeres festival, firmafest, julefrokost, byfest.
Book MC Einar til jeres næste arrangement!
Du er altid meget velkommen til at kontakte Bookinghuset telefonisk for priser, yderlig information, ledighed, booking m.v. på 75 91 00 86
Alternativt, kan vores bookingformular ligeledes udfyldes - alt sammen ganske uforpligtende.
Vi vil derefter vende tilbage med information om pris samt hvorvidt Book MC Einar kan bookes på datoen.