I efteråret 2005 udkom Kristian Lilholts album, "Vejen Videre", der samtidig var starten på en fuldtidskarriere som solist og entertainer, efter mere end 20 år i Lilholt Band. Sidenhen har han udgivet endnu nogle albums. Rent musikalsk har Kristian aldrig stået i skyggen af sin mere kendte bror, det vidner hans meget roste soloproduktion om, og det er efterhånden gået op for de fleste, at et par håndfulde af de mest iørefaldende og slidstærke Lilholt hits er komponeret af Kristian, fra "Cafè Måneskin" over "Nefertiti" og "Den Hvide Dværg" til "hvor går vi hen når vi går" m.fl.
Kristian Lilholt har en sjælden evne til at videregive musikalitet og varme, og han er en stemningsskaber ud over det sædvanlige.
En koncert med Kristian Lilholt er en varm og underholdende oplevelse i selskab med en fremragende komponist, der med overskud og humor spiller og fortæller sig igennem et bredt udsnit af sin rige produktion. Alle, der sætter pris på gedigen musikalitet og ubetinget nærvær, har her chancen for en god koncertoplevelse.
Kristian spiller tangenter, guitar, tinwhistle og synger, og når arme og ben er i gang, tilføjer Steffen Stabil en gammel spolebåndoptager, de sidste lyde og toner.
I et par år har Kristian Lilholt ved hver koncert inviteret det lokale sangtalent ind og prøvet kræfter med et lyttende publikum. Ud af de mange sangerinder, der fik chancen, har Kristian valgt nogle få ud, som vil være med ved fremtidige koncerter. Stadig amatører, men med et stort talent for Kristians, til tider, krævende sange. Også Kristians tro væbner, multiinstrumentalisten Lasse Jørgensen, er ved hans side.
Book Kristian Lilholt til jeres næste arrangement!
Du er altid meget velkommen til at kontakte Bookinghuset telefonisk for priser, yderlig information, ledighed, booking m.v. på 75 91 00 86
Alternativt, kan vores bookingformular ligeledes udfyldes - alt sammen ganske uforpligtende.
Vi vil derefter vende tilbage med information om pris samt hvorvidt Kristian Lilholt kan bookes på datoen.