DR serien med Hr. Skæg "Skæg med bogstaver" blev en kæmpe succes, så Hr. Skæg nu har lavet Skæg med ord. Han har lavet 17 skønne sange.
Alfabetet er for så vidt ligetil – ABC osv. Med Skæg med bogstaver gjorde Hr. Skæg det til en leg. Det samme gjaldt talrækken – Skæg med tal satte dén på plads. Nu bliver udfordringen lidt større, for ord er ikke sådan at bide skeer med. Der er ingen konventionel ordrække, ingen helt faste formler i sproget, men heldigvis er missionen klar: Med begejstring, charme, respekt og altid i børnehøjde bliver dét, der er svært, til en leg. Hr. Skæg har skægget fuldt af overraskelser.
Den ultravigtige første skoledag bliver taget under kærlig behandling som en hyldest til det at lære. Der er allerede flere skoler, hvor sangen vil blive sunget på netop første skoledag. Derfra går turen fra både vokaler og konsonanter, STORE og små bogstaver over begreber, endelser og talemåder til såvel urimelige som rimelige rim. Sidstnævnte med den ualmindeligt rammende ekko-linje: Jeg spørger mig selv, hvad der gør verden stor (ordordordord).
Der er endda plads til en sang om bandeord, som på ærlig vis tager hånd om realiteten, så børn og ikke mindst deres forældre kan forholde sig til de pivfrække ord i gråzonen som eksempelvis sgu, for pokker og pisserøv. Ord, der er lette at huske og svære at glemme, og som børn 120 procent sikkert alligevel bliver præsenteret for i skolen og SFO’en.
Med Hr. Skægs sange om ord får børnene mulighed for at træde ind i sprogets univers uden at snuble over krav og forventninger. Her er indlæringen forvandlet til leg. At sangene udkommer til skolestart, giver børn og voksne mulighed for, at stavningen bliver leget og sunget ind, så skolestarten bliver en mindre hård nyser.
Nyt show:
VERDENS BEDSTE DAG !.
Han har inviteret en perlerække af Verdensmestre der i et musikalsk festfyrværkeri af et gallashow, vil løfte sløret for deres utrolige evner og fortælle om hvordan det er, at være verdens bedste til noget. Glæd dig til blandt andet at møde Manden der kan tale med ALLE dyr, Verdens modigste mand, Kvinden der kan spille på ALT og manden der kun lever af busse-mænd. Hr. Skæg har knoklet som en gal for at finde og samle de ingredienser, der skaber den sjoveste og mest uforglemmelige oplevelse nogen, nogensinde har haft... med andre ord: Velkommen til VERDENS BEDSTE DAG !
Book Hr. Skæg til jeres næste arrangement!
Du er altid meget velkommen til at kontakte Bookinghuset telefonisk for priser, yderlig information, ledighed, booking m.v. på 75 91 00 86
Alternativt, kan vores bookingformular ligeledes udfyldes - alt sammen ganske uforpligtende.
Vi vil derefter vende tilbage med information om pris samt hvorvidt Hr. Skæg kan bookes på datoen.