Det perfekte match af DJ’s til en alletiders 80’er fest
Skal der arrangeres 80’er fest, så er Jørgen de Mylius & DJ Peter Christensen det oplagte og sikre musikvalg. Med tilsammen over 100 år i musikkens tjeneste, så skaber de fest og stemning med en perlerække af 80’er klassikere. Med de to gode venner og makkere Jørgen og Peter fås en klassisk DJ oplevelse. Den gode 80’er musik bliver præsenteret med glæde og nærvær. Peter Christensen bruger også jingler og lydeffekter.
Peter Christensen sørger med sikker hånd for at der undervejs kommer skålesange, fællessang og fællesdans. Han spiller med garanti hans først købte singleplade, Bette Davis Eyes med Kim Carnes. Hans personlige 80’er favorit ’Self Control’ med Laura Branigan, kommer helt sikkert også.
Jørgen de Mylius optræder i to timer med hans kendte ELDORADO SHOW. Her giver Jørgen den fuld gas med numre som ’Video Video’, ’Hands Up’, ’Footloose’, ’Summer Of ’69’ og ’Dolce Vita’.
Jørgen de Mylius har i år et imponerende 60 års jubilæum hos DR. Hans lange karriere startede med radioprogrammet Top 20 i 1963! Jørgen de Mylius har stået i spidsen for en lang række radio- og tv udsendelser.
Peter Christensen har været DJ siden 1980, og kender derfor alle de store 80’er klassikere. Fra 1985 til 2005 var Peter studievært på primært Radio Viborg, som i 80’erne var landets største lokalradio. Peter har også været med i produktionen af de populære Eldorado Boks udgivelser.
Jørgen de Mylius & Peter Christensen spiller til 80’er fester og events over hele landet. Firmafester, byfester, markedsfester, foreningsfester, julefrokoster, osv.
BOOK JØRGEN DE MYLIUS & DJ PETER CHRISTENSEN TIL 80’er FEST. DET PERFEKTE MATCH AF DJ’S DER FYLDER DANSEGULVET!