Henrik Strube - Foredrag

Fjern favorit Tilføj som favorit
Henrik Strube - Foredrag

Henrik Strube er en mand med mange talenter. Ud over at være sanger, guitarrist, komponist, journalist og foredragsholder er han også forfatter til flere fagbøger om tinitus og til romanen “Violinbyggeren “.  Vi kender ham fra “Røde Mor” og gennem hans ialt 17 albumsudgivelser, hvor hittet “Hold om mig” er et af de største.


Henrik Strube kan bookes til disse foredrag:

“Violinbyggeren”

Romanen bygger på virkelighedens historie om Sonny, der idømtes 16 år for drab. Han er narkoopkræver og skyder en ”kunde” ved et besøg. 
I fængslet beslutter han sig –uden musikalske eller håndværksmæssige forudsætninger - for at bygge en violin- noget af det vanskeligste og sofistikerede håndværk, der findes. 
Det er historien om et menneskes kamp og forsøg på at sone sin forbrydelse og finde fred i sjælen gennem at skabe et unikt og smukt instrument,” fortæller Henrik Strube.
Foredraget handler også om min skriveproces, samtalerne og møderne med virkelighedens violinbygger, besøgene i fængslet, mødet med andre kriminelle, research og samtaler hos politi og - selvfølgelig - en professionel violinbygger.

Foredraget var en ca. en time og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål bagefter.
Henrik spiller afslutningsvis et par af sine sange.

Der vil være mulighed for at købe romanen og lydbogen (oplæst af Strube selv) signeret efter foredraget.

"40 ÅRS ENGAGEMENT – i tiden og musikken"

En tidsrejse gennem mere end fyrre år som turnerende, rejsende, optrædende, indspillende musiker – fra No Name over Røde Mor og til karrieren som solist med 16 albums på bagen.

Om hippietiden, kollektivet, det politiske engagement i Røde Mor, de mange turneer i Danmark og Skandinavien, venskabet med de svenske sangskrivere, Mikael Wiehe og Björn Afzelius, samarbejdet med Lis Sørensen, Eva Dahlgren, Sanne Salomonsen og Billy Cross.
Om mødet med frihedsbevægelsen i Sydafrika, det politiske engagement,  Rock Mod Apartheid, turné i Zimbabwe og Zambia og om 25 års arbejde som ansvarshavende redaktør og journalist på fagbladet MUSIKEREN.
Fra 10 års månedlige historieaftener bl.a. på Bremen, med mange personligheder som gæster, hvor fortællekunst og humor blev udviklet. til i dag, hvor Henrik Strube sammen med keyboardspilleren og vennen, Pete Repete (Big Fat Snake, Malurt, Michael Falch, Lis Sørensen) spiller på de mindre spillesteder, fællesskaber og forsamlinger i hver en krog af Danmark.

Henrik Strubes næste album udkommer medio september 2016

Henrik Strube synger og spiller sange fra tiden
Varighed 1 – 1/12 time

“Pas på ørerne”

Gennem sine to bøger og års arbejde med høreskaden tinnitus og høreproblemer fortæller forfatteren og musikeren Henrik Strube om at lære at leve (godt) med en evig lyd i hovedet, lydoverfølsomhed og andre høreproblemer.
Strube bringer sine personlige forhold ind i foredraget: “Jeg har levet med en markant tinnitus i mere end tyve år, og i foredraget giver jeg mine bud på, hvordan man hjælper sig selv med at skubbe tinnituslyden i baggrunden og vænne sig til den, så den ikke længere forringer livskvaliteten så meget.”
Strube fortæller gennem foredraget om hvad tinnitus er, hvordan den opstår og hvad man kan gøre for at undgå høreskader.

Kontakt Bookinghuset idag for at høre nærmere om foredrag med Henrik Strube.


BOOKINGFORMULAR

BOOKINGFORMULAR