Elias Ehlers

Fjern favorit Tilføj som favorit
Elias Ehlers

Revisor-agtige Elias
Hvem skulle have gættet, at den - med hans egne ord - "lidt kedelige almindelige og revisor-agtige" fyr, ville rykke teltpælene op og drage til København for at lave stand-up? Det gjorde Elias Ehlers i september 2005.

Elias Ehlers havde optrådt tre gange og besluttede sig derefter for at gå 100 % efter at skabe sig et navn inden for stand-up branchen. Det første, vigtige skridt blev taget, da han halvandet år efter flytningen vandt DM i stand-up 2006. Dette gav Elias muligheden for at droppe dagjobbet og fokusere 100 % på stand-uppen og de muligheder, der fulgte med sejren.

Elias Ehlers fik øjnene op for stand-up, da han sad og overvejede, hvad han skulle med sit liv. Ved et tilfælde så han Anders Matthesens show "Hvad snakker du om" og velgørenhedsshowet "Talegaver til Børn – 10 års jubilæum" hos en kammerat og var derefter solgt til genren.


Det er ægte, det er ærligt

Efter sejren ved DM har Elias Ehlers kastet al sin opmærksomhed over stand-uppen og alt andet, han kan komme i nærheden af, fra tekstforfatterjobs, til skuespil osv.

For Elias Ehlers handler det nemlig ikke kun om at lave én ting. Det handler om at prøve det hele og se, hvad man er god til, selvfølgelig med tilbagevendende fokus på stand-uppen, da det er der, man selv bestemmer, kan sige, hvad man vil, og ikke skal indordne sig efter andre end en selv. Det er, med Elias egne ord, fantastisk da man ingen andre steder får så tæt en kontakt med publikum.

Der kan blive talt om alt i et show med Elias. Når han taler, er han tilstede. Det er ægte, det er ærligt, og det kan være alt fra vulgært til fingerknipsende pænt.


Sådan booker du Elias Ehlers!

Ønsker du priser på Elias Ehlers til dit arrangement, er du meget velkommen til at ringe eller udfylde vores bookingformular.

Kontakt Bookinghuset på tlf. 75 91 00 86, når du vil høre, om Elias Ehlers er ledig, eller hvis du vil booke Elias Ehlers med det samme.

BOOKINGFORMULAR

  • INFO

    VARIGHED: 1 x 30 min.
    HVOR: Hele Dk
    Skal bruge mikrofon/lydanlæg

BOOKINGFORMULAR