MEYERMOLZEN

Fjern favorit Tilføj som favorit
MEYERMOLZEN

Den hemmelige duo

Den ene er så dybt forankret i blues, at man kan børste støvede blade fra bomuldsblomster fra Virginia af cowboyhattens skygge, mens han tar både sange og guitarspil under kærlig behandling. Den anden er én af Danmarks mest kendte kopier og udstyret med en flab på størrelse med en ladeport. Og så lyder den afgjort som noget, man har hørt før. Den hemmelige duo kalder sig MeyerMolzen eller bare helt mundret ”mig å Molzen”...

Siden Troels Meyer og Peter Molzen i begyndelsen af 90’erne droppede ud af det sønderjyske bluesrock band ”Wise Guys”, efter kun 4 succesrige år på de sydjyske klubscener, er deres musikalske løbebaner gået i hver sin retning. Og alt imens de gennem årene har spillet på alt fra små ydmyge klubber til landets største festivaler, har de holdt forbindelsen og det gamle venskab ved lige. De har jævnligt spillet små, hyggelige jobs sammen, bl.a. i Afghanistan og Jylland! Og altid sådan lidt hemmeligt, hvis man spørger dem selv. For i modsætning til deres normale orkestre, gør de ikke meget stads af sig, når de spiller i duoen MeyerMolzen.

Fra Steve til Gasolin`

Peter Molzen har fri fra sit orkester Peter & De Andre Kopier i de første par måneder af året, og glæder sig til at komme ud og give den gas med sin gamle kammerat. Og det er ikke som, når han gør det i ”Kopimaskinen”. Nej, når Troels og Peter spiller, sker det altid i en uformel og hyggelig stemning, og ofte går der ønskekoncert i deres optræden. Men uanset formen kan publikum godt glæde sig til genhør med gamle blues- og rocktravere i et repertoire, der spænder over de fleste af Kim Larsens og Gasolins ældste sange til støvet blues af både Steve Ray Vaughn og fx et par af Allan Olsens klassikere. D’herrer vil ikke love nogle bestemte sange væk, men der er lagt op til en hyggestund i genkendelsens nostalgiske skær.

Sådan booker du MEYERMOLZEN!

Ønsker du priser på MEYERMOLZEN til dit arrangement, er du meget velkommen til at ringe eller udfylde vores bookingformular.

Kontakt Bookinghuset på tlf. 75 91 00 86, når du vil høre, om MeyerMolzen er ledig, eller hvis du vil booke MeyerMolzen med det samme.

BOOKINGFORMULAR

  • INFO

    VARIGHED: 2 x 60 min.
    BESÆTNING: 2 pers.
    HVOR: Hele Dk

BOOKINGFORMULAR