Latin Fever

Fjern favorit Tilføj som favorit
Latin Fever

Der er ikke mange orkestre i Danmark som tør at kalde sig showband. Det forpligter!

Latin Fever har gennem de sidste 6 år og mere end 160 koncerter opbygget et show, hvor timing, energi og spilleglæde i dén grad går op i en højere enhed.

LatinPop er den funky og særdeles dansevenlige musik med appeal til alle – her er salsatræning helt unødvendig! Her er brasilianske poprytmer, cubanske klassikere, det bedste fra reggae og ikke mindst en række af de store hits fra Santana, Gloria Estefan, Ricky Martin, Black Eyed Peas samt beach party klassikere fra Stevie Wonder, Michael Jackson og Outlandish.

En veltempereret cocktail af LatinPop, blandet og leveret af Latin Fever som det eneste band herhjemme. Her er ikke sparet på noget - i den store showudgave af Latin Fever medvirker 2 Latin dansere, der i samspil med bandet og ikke mindst publikum får festen op i nye dimensioner.

Den cubanske scene

Fra 2008 er det lykkes Latin Fever at få en entertainer i særklasse i front: Jean Paul er sangeren, der imponerede dommerne i X-factor, og som allerede har 2 solo albums og en kæmpe sceneerfaring i bagagen. Bag ham står et af de mest talentfulde navne på den Cubanske scene, trombonisten Carlos Perez, som har valgt at slå sig ned her i landet. Hans virtuose stil og fantastiske power på scenen er et scoop for Latin Fever.

Adskillige firmaer, festivaler og spillesteder har gennem årene haft glæde af Latin Fevers kvaliteter – fra de små eksklusive arrangementer til de helt store spektakulære events.

I December 2006 var bandet på plakaten i de 6 spektakulære mega juleevents i Bella Center (København), hvor 2500 gæster pr. aften også kunne opleve Latin Fever på plakaten sammen med Thomas Helmig, Julie Bertelsen, Master Fatman, Hanne Boel, Jacob Sveistrup og mange flere.

I julen 2008 var det i Malmø, man kunne opleve Latin Fever i 6 store firmaevents sammen med bl.a. Dr. Baker. I det de seneste år er det også blevet til gæsteoptrædener af Anette Heick og Stig Rossen.
 
Latin Fever består af:
Jean Paul Espinosa : Sang, guitar
Carlos Perez : Trombone
Mikkel Schnettler : Percussion & kor
Martin Finding : Guitar
Michael Heise : Keyboards
Henrik Raabo : Bas & kor
Rasmus Lund : Trommer

Sådan booker du Latin Fever?

Bookinghuset opgiver ikke priser på vores website, men vil du høre, hvad Latin Fever koster til dit arrangement, er du meget velkommen til at ringe eller udfylde vores bookingformular.

Kontakt Bookinghuset på tlf. 75 91 00 86, når du vil høre, om Latin Fever er ledig, eller hvis du vil booke Latin Fever med det samme.

BOOKINGFORMULAR

  • INFO

    VARIGHED: 2 x 60 el. 3 x 45 min.

    BESÆTNING: 7 pers.

    HVOR: Hele Dk

GALLERI

BOOKINGFORMULAR