Henriette Thuesen

Fjern favorit Tilføj som favorit
Henriette Thuesen

Vanvittig mimik, masser af charme og brandgode anekdoter er nogle af Henriette Thuesens varemærker. Med afsæt i sit eget liv kommer denne sære blanding af femme fatale og forstadspige nemlig vidt omkring, når hun med raffinement indtager scenen og fanger sit publikum fra start til slut - også mændene!

Nogle vil måske kalde hende mærkelig, hvilket faktisk passer meget godt: Hun er mærkelig, kan se mærkelig ud og siger mærkelige ting - om alt fra kinesiske restauranter til traumatiske svævebane-oplevelser.

Hvis du er til selvironi og skarpsindig humor, er det oplagt at placere Henriette Thuesen på scenen, for bag den lettere poppede og så absolut blonde facade gemmer sig en sympatisk og hjertevarm komiker, der med et glimt i øjet er yderst opmærksom på de små ting, der gør livet mærkeligt.

Henriette Thuesen blev nr. 5 ved DM i Stand-up 2003, og hun har optrådt til diverse firmafester og på klubber rundt i landet.

Hun har tidligere været opvarmning for bl. a. Sebastian Dorset og Gordon Kennedy og har tillige medvirket i en række teaterforestillinger, revyer og musicals.

Sådan booker du Henriette Thuesen?

Bookinghuset opgiver ikke priser på vores website, men vil du høre, hvad Henriette Thuesen koster til dit arrangement, er du meget velkommen til at ringe eller udfylde vores bookingformular.

Kontakt Bookinghuset på tlf. 75 91 00 86, når du vil høre, om Henriette Thuesen er ledig, eller hvis du vil booke Henriette Thuesen med det samme.

BOOKINGFORMULAR

  • INFO

    VARIGHED: 1 x 30 min.
    HVOR: Hele Dk
    Skal bruge mikrofon/lydanlæg

BOOKINGFORMULAR